Forfatter: “Atomkraft – Ja Tak” facebook, Leif Andersen.
De nævnes ikke sjældent at skulle kunne være en løsning på landets elforsyning. Hvis de kan det, så bliver det lige så dyrt som fire af den finske EPR reaktor fra franske EDF.
Jeg ved ikke umiddelbart hvor mange bygninger der findes i Danmark og hvor mange tage, som ville være anvendelige til solceller, men i 2014 var der angiveligt 1,1 million parcelhuse og et gennemsnitshus angives til at være på 140 m2. Hvis halvdelen af grundplanet sættes til en halv tagflade, og at den vender optimalt mod syd i en 45 graders vinkel på solen, så vil der potentielt være 77 millioner m2 tagflade med mulighed for optimal solcelleproduktion.
Et 6 KWp solcelleanlæg fylder angiveligt 40 m2 og skulle kunne generere 170 kWh per m2, svarende til at det genererer 6.800 kWh på 1.133 timer om året.
Forholdsmæssigt til tagfladen på et gennemsnitshus, skulle der årligt kunne genereres 12.000 kWh og for alle parcelhusene 13,2 milliarder kWh eller 36,7% af landets totale elforbrug.
Imidlertid angiver de officielle tal for 2022 at der var 126.442 anlæg med en kapacitet på 3,015 GWe som generede 2.100 GWh = 697 timers optimal produktion, og det giver 8,12 milliarder kWh eller 22,6% af landets totale elforbrug.
Der vil være behov for 3-5 gange så meget tagareal for at kunne generere landets nuværende elforbrug, og i 2050 angiver nogle prognoser at forbruget kan være 6-7 gange større svarende til 38 millioner gennemsnitlige parcelhustage.
En forhindring for planen er imidlertid at elsystemet ikke blev bygget til at skulle kunne aftage 7.000 kWh på skiftende tidspunkter over om året fra hver af landets parcelhuse. Udover at elnettets kapacitet vil skulle øges, vil elsystemet grundlæggende også skulle ombygges fra at kunne aftage strøm fra ni store centrale og trehundrede mindre decentrale kraftvarmeværker til at kunne aftage strøm fra over en million husstande.
Om vinteren er der 17 timers mørke og 7 timers lys og omvendt om sommeren og i gennemsnit 12 timers lys og 12 timers mørke, hvor solcellerne ikke genererer strøm.
En batteripakke må nødvendigvis kunne dække en husstands gennemsnitlige forbrug 0,6 KW i de 17 timers vintermørke eller 10,2 kWh.
Imidlertid kan solcellerne ikke på 7 timers vinter dagslys generere både 4,2 kWh og 10,2 kWh til det over natten afladede batteri. Med vinterens solhøjde er solcellernes kapacitet angiveligt det halve eller mindre, så 30 KWp eller mere vil være nødvendigt for at få selvforsyning.
Anlægspris:
Solceller 30 KWp*4.000kr/KWp=120.000 kroner.
Batteri 11 kWh*8.256kr/kWh=90.816 kroner.
120.000kr+90.816kr*1.100.000 hustande = 232 milliarder kroner for at kunne generere 1,1 millioner husstandes gennemsnitlige årlige elforbrug på 5.000 kWh eller 5,5 milliarder kWh og 2,62 milliarder kWh til elnettet = 8,12 milliarder kWh p.a.*30 års teknisk levetid for solcellerne=243,6 milliarder kWh eller en afskrivning af anlægsudgiften på 95,24 øre per kWh genereret over solcellernes tekniske levetid.
Batteripakken skal undervejs skiftes mindst én gang og afskrivning af anlægsprisen bliver på 136,29 øre per genereret kWh.
Anvendes solcellesælgernes kapacitetsfaktor vil der over anlæggets tekniske levetid kun genereres 396 milliarder kWh og afskrivningen af anlægsprisen på 332 milliarder kroner bliver på 93,84 øre per genereret kWh.
Dertil kommer forrentning, drift og vedligehold for ejerne, og en dyr regning til ejerne af det offentlige elsystem, som slet ikke er bygget til at aftage vilkårlige slatter af strøm fra 1,1 millioner husstande spredt over hele landet – dog lige med undtagelse af Danmarks 300 ubeboede øer.
Anlægsomkostningerne på 332 milliarder kroner svarer til prisen for fire af verdens hidtil dyreste atomkraftværk i Finland med en potentiel årsproduktion på 14 milliarder kWh og 60 års teknisk levetid.
På 30 år kan de potentielt generere 1.680 milliarder kWh med en afskrivning af anlægsprisen på 19,76 øre per genereret kWh og over deres fulde tekniske levetid bliver afskrivningen 9,88 øre per genereret kWh. De kan fordeles på de største af de ni centrale kraftvarmeværker og erstatte kedlerne fyret med biomasse, kul, olie og gas og genbruge den øvrige infrastruktur.
Afskrivningen af anlægsprisen per genereret kwh kan være så høj som 136,29 øre for solcellerne og så lav som 9,88 øre for kernekraftværkerne.
Set med købmands- og fabrikantøjne vil der næppe være tvivl om at atomkraftværkerne er det billigste valg, der sikrer strøm 24/7 året rundt uden bekymring for, om der vil være lys nok til at solcellerne generer tilstrækkelig strøm til at holde produktionen kørende.
https://ens.dk/sites/ens.dk/files/Sol/solcelleopgoerelse_q1_2023.pdf
https://elitag.dk/faq/hvor-meget-fylder-6-kw-solcelleanlaeg/
https://www.vivaenergi.dk/solceller-ofte-stillede-spoergsmaal-faq