Kärnfull Nyheder d. 31/7-2022.

Danmark får blot 10% af sin energi fra vind og sol!

Dette overrasker dig måske, for vi hører ofte, at Danmark får 50 % af sin strøm fra vind og sol. Elektricitet udgør dog blot 20 % af det samlede energiforbrug i Danmark – de resterende 80% udgøres af transport, industri og opvarmning (t. ex. fjernvarme). 50% af 20% er desværre kun 10%.

Det er hele energiforbruget, som skal omstilles til bæredygtige energikilder. Det er derfor uheldigt, at vi hele tiden hører om de 50%, men ikke de 10% – det giver et falsk billede af succes, selvom vores energiomstilling går utroligt langsomt:

Andelen af sol og vind vokser med omkring 1 procentpoint per pr år. I dette tempo vil det tage 90 år, at nå til 100% vind og sol – altså i år 2112!

Mange vil indvende, at Ingeniørforeningen (IDA) jo har et ”klimasvar”, som siger, at vi kan være ”klimaneutrale” allerede i 2045. Denne ”plan” er dog baseret på urealistiske antagelser, bl. a.:

1) En reduktion af energiforbruget på 30% de kommende 10 år.

2) At biomasse (træ) er ”bæredygtig energi” – selvom biomasse udleder mere CO2 end kul ved afbrænding, og der ikke er garanti for, at det træ, man brænder, nogensinde erstattes af et nyt, som binder CO2’en. Yderligere er det den energikilde, som skader biodiversiteten mest, da energiskov kræver 6000 gange mere natur end f.eks. gas og atomkraft.

3) At vores nabolande altid vil og kan sælge os al strøm vi behøver, når vores eget elnet kommer i krise, på dage uden megen sol og vind – hvilket er urealistisk, da naboerne også mangler energi.

En ansvarlig energiplanlægger, må kigge på, hvad der faktisk er muligt i en kompleks virkelighed, hvor energiomstillingen skal balances over for samfundets øvrige behov – som alle kræver masser af energi. Derfor er det mere ansvarligt at kigge på, hvad der historisk set er blevet opnået med diverse energikilder i den virkelige verden, hvor energipolitik konkurrerer med anden politik om opmærksomhed og penge.

Det har taget Danmark 30 år og 200 mia. kr at nå 10% vind og sol.

Andelen voksede kun 1 procentpoint per år i det seneste årti, selvom både vind og sol har været fuldt modne teknologier i perioden. Det er de historiske fakta.

Vi har brug for mere, end sol og vind.

I Frankrig kommer ca. halvdelen af energiforbruget fra atomkraft. Fra år 1976 til 1986 formåede de at øge andelen af CO2 fri energi i deres energiforbrug fra 5% til 35%. Frankrigs omstilling gik altså 3 gange hurtigere end Danmarks.

Frankrig gjorde det endda i en periode, hvor deres hjemlige industrier ekspanderede og energiforbruget voksede kraftigt – i modsætning til Danmark, der i 2010’erne havde faldende energiforbrug grundet outsourcing til lande som Kina og Polen. Alt andet lige burde Danmarks omstilling være nemmere i en mere post-industriel økonomi, hvor energibehovet er faldende.

Danmark og Frankrig kan således ses som to idealtypiske eksempler på to diametralt forskellige tilgange indenfor energipolitik:

Danmark repræsenterer den postmoderne energipolitik, hvor politikere og erhvervsliv taler om en storstilet omstilling med vind og sol, alt imens næsten al energien stadig kommer fra at brænde træ, kul, olie og biomasse. Meget snak, men ikke mange resultater.

Frankrig repræsenterer den moderne energipolitik, hvor ansvarlige lederne fandt en pragmatisk og realistisk løsning på energikrisen i 1973: Atomkraft, som faktisk kunne erstatte fossile brændstoffer, da den er stabil og billig.

Atomkraftværkerne kunne køre flere år på en ladning uran, og man kunne opbevare uran til mange årtier, da uranen stort set intet fylder. Denne uran-buffer gav en unik forsyningssikkerhed sammenlignet med fossile brændstoffer, der fylder så meget, at man blot kunne holde reserver til få måneder.

Kigger vi på hele verdens energiforbrug, kan vi se, at CO2-fri energi som andel af energiforbruget faktisk steg betydeligt fra 1970 til 1990 – som også var perioden, hvor man satsede på atomkraft i vesten.

Fra 1990’erne og frem begyndte den postmoderne energipolitik at tage over – og andelen af CO2-fri energi stoppede med at vokse. Vesten bildte sig selv og verden ind, at vind og sol kunne erstatte fossiler brændstoffer – men resultaterne udeblev, da man samtidig stoppede med at bygge atomkraft. Selv Danmark, det postmoderne pragteksempel, lykkedes ikke med omstille til bæredygtig energi.

Med den nuværende energikrise står Europa overfor samme eksistentielle krise som i 1973.

Ingen jubeloptimisme omkring vind og sol kan nu skjule virkeligheden, som menigmand kan se på benzinpriser og elregninger: Vores energiforsyning er dybt afhængig af dyre fossile brændstoffer, og alle vindmøllerne og solcellerne hjælper os ikke på de mange dage, hvor vinden ikke blæser og solen ikke skinner.

Derfor er konsensus om den postmoderne energipolitik kollapset.

Over alt i Europa stiger støtten til atomkraft hastigt – for nu skal der findes reelle løsninger. Europas befolkninger vil nu tilbage til fremtiden og siger derfor ”atomkraft – ja tak!”.

På den anden side af krisen venter en lysere fremtid!

Min kommentar

Biomasse fortalerne siger “Biomasse afbrædning” – “Plantning” = nul CO2. Dette kaldes for vedmasse. Hvis da ellers ser bort fra forsinkelsen på 30 år det tager at optage CO2’en igen.
Hvorfor ser regnestykke ikke sådan ud: “Atomkraft” – “Plantning” = minus X ton per år?

CO2 fra biogene kilder (biogas), som bruges i e-fuels, CO2 udledes jo når e-fuel’en forbruges. CO2’en fra en biogen kilde er stadig CO2. CO2 er CO2 uanset hvor den stammer fra og belaster klimaet præcis ligeså meget som CO2 fra en fossil kilde.
For at opveje udledning af CO2 ved forbrug af e-fuels, har vi brug for det ovenstående minus på CO2 kontoen. E-fuel udledning der rigtig svær at undgå. Men vi kan let undgå CO2 udledning forårsaget af afbrænding af biomasse.

Næste biomasse fortaler argument er så at atomkraft også behøver standby-kapacitet. Ja, det er rigtigt – men hvem siger at standby-kapacitet behøver at være baseret på fossile og/eller biomasse brændstoffer? Standby-kapacitet kan sagtens være atomkraft baseret.