Energiforsyning baseret på 100 pct VE er utopi.

Problemet med energi fra sol- og vind er at de er variable. I lange perioder kan vi ikke producere nok energi til os selv, og er derfor afhængig af importen fra vores nabolande. Hvad hvad nu hvis vores nabolande også kommer i bekneb med energiforsyningen?
Netop det ser vi helt klare tegn på nu. Tyskland kommer meget snart til at mangle rigtig meget energi når gassen ikke længere er tilgængelig. Vandstanden i de norske hydro anlæg falder, og nu snakker Norge om at begrænse eksporten af el. Sydsverige råber meget højt om at det er uretfærdigt at de skal betale høje el priser fordi nabolandene har brug for deres el… Og hvorfor sker dette? Jo, i en periode med meget lidt vind er Danmark og Tyskland i massivt underskud af energi, hvilket naturligvis øger efterspørgslen hos nabolandende. Og som bekendt får øget efterspørgsel prisen til at stige. Det er direkte samfundsskadeligt at have kraftigt fluktuerende energipriser.

Lidt statistik:
Ifølge Danmarks Statisitk – Statistikbanken (søg efter tabel ENE2HT i desktop version – Grønt Nationalregnskab), så brugte Danmark i 2021 i alt 2260 TJ energi. Heraf kom i alt 285 TJ fra såkaldt “Vedvarende energi” – eller 12,6 %… Vind stod for 58 TJ og solenergi i alt for 8,5 TJ, svarende til hhv 2,56% og 0,37% af Danmarks totale energiforbrug.
Når nu det forholder sig sådan at et overvældende flertal i folketinget har besluttet den såkaldte grønne omstilling, så kan det jo ikke nytte noget hele tiden at se på hvor meget af vores EL, der kommer fra vind og sol… Vi må se på hvor meget af vores ENERGI der kommer fra vind og sol… for planen er jo at slippe af med det fossile. Det har altså taget ca. 40 år at nå op på 2,56 % hhv 0,37% af vores energi forbrug. Så hvordan forestiller politikerne at kunne producere energi nok med rene vedvarende kilder?
Selv hvis man medregner biomasse (de resterende 9,67%) bliver det utroligt svært. Men nu er det bare sådan at biomasse ikke er en REN vedvarende kilde, da afbrænding udleder en masse CO2 og andet. Målet er jo netop at reducere CO2 udledningen, ikke vedligeholde den.

Uanset hvor meget sol- og vindenergi man installerer, kan vi ikke producere nok energi de vindstille solfattige dage. Det er næsten altid også vindstille og solfattigt i nabolandene når det er tilfældet i Danmark. Man kan altså ikke undvære en styrbar kilde til at sikre forsyningen når VE svigter, som den gør omkring 60% af tiden. Denne styrbar energi kilde skal naturligvis være CO2 fri, og så er det reelt kun atomkraft, der kan sikre forsyningssikkerheden.
Af en eller anden grund ignorerer de danske politikere den mest potente og rene energikilde i værktøjskassen, nemlig atomkraft. Ved at forsøge at dække vores stabile grundlast med variable energi kilder, sol og vind, ser man ganske enkelt stort på forsyningssikkerheden. Det gør man dog ret beset naturligvis ikke, da man regner med vores naboer træder til, og hvis ikke – så har vi kul, gas og biomasse som backup. De absolut mest svinske energikilder vi kan finde på. Denne politik er både samfundsskadelig og miljøskadelig på samme tid. Årsagen til at denne oplagte løsning ignoreres af politikerne kan kun skyldes uvidenhed. EIA og stort set alle forskere, der ved noget om dette emne, siger at atomkraft er nødvendig for at løse klimakrisen.
Så hvorfor vil danskerne ikke lytte på videnskaben?
Efter min mening føres der p.t. en særdeles samfundsskadelig og miljøskadelig energipolitik i Danmark.

Energiforsyning baseret på 100 pct atomkraft er fornuftigt

Hvad nu hvis man forestiller sig en energiforsyning baseret på atomkraft, der altid dækker 100% af vores forventede forbrug? Ikke kun i Danmarks, men også i alle landene vi handler el med. Hvad ville der så ske med prisen? Og hvilke afledte effekter vil en 100% styrbar stabil forsyning have?

Hvis der altid er nok el til vores umiddelbare forbrug, dvs. udbuddet fra en stabil kilde altid er større end eller lig efterspørgslen, så vil prisen stabilisere sig på et niveau, der svarer til prisen for produktion + distribution. Dertil en smule profit/afgift, der skal dække fremtidige udvidelser. Pointen er at prisen vil være næsten konstant. Selve prisniveauet er ikke specielt relevant, da økonomierne (løn og priser) ganske hurtigt vil indrette sig efter dette.

De variable kilder, primært sol og vind, er særdeles velegnet til produktion af energi, der kan lagres (brint produkter og batterier). Afsaltning af havvand er også en fleksibel aftager, da ferskvand jo også kan lagres. Så den investering, der er foretaget i VE, er på ingen måde spildt, men skal derimod udbygges yderligere. Vi får brug for ekstremt meget mere billig VE til brint, batterier og afsaltning. Men principielt behøver vi ikke vind- og sol. Atomkraft kan gøre det alene.

Den helt store gevinst er altså de stabile energipriser. Ustabile energipriser skaber social uro (energifattigdom) og ustabile makroøkonomier (energidrevet inflation), altså økonomisk utryghed. Økonomisk utryghed er gift for vores samfund og vores lyst til at udvikle.
Der er ikke nogen fornuftig grund til at acceptere utryghed, når vi har teknologien til at skabe tryghed. At det (måske) vil være dyrere at opnå stabile priser opvejes mere end rigeligt ved øget økonomisk tryghed. Med økonomisk tryghed kommer øget udvikling, og dermed øget velstand.

Overlad nu de variable kilder til fleksible aftagere kun. Brug stabile styrbare kilder til det forudsigelige forbrug. Der er ulogisk at forsøge at dække et forudsigeligt forbrug med en ikke forudsigelig energikilde, når vi nu ikke behøver.

Utopi? Nej da. Det er med sikkerhed muligt – det er kun et spørgsmål om vilje.